Sådan står spiraltrappen efter 50 år i virkeligheden

Bæredygtighed handler ikke kun om valg af materialer, men også om, hvordan en konstruktion fungerer på lang sigt: levetid, vedligeholdelsesbehov og evne til at opretholde sin funktion. Hvad sker der med en vindeltrappe efter 40 års brug? Weland Spindeltrapper viser, hvad der faktisk varer over tid – og hvorfor.

Spiraltrapper har eksisteret siden middelalderen, hvor de blev bygget af sten i slotte og tårne. Med industrialiseringen begyndte de at blive fremstillet i jern og stål. Selvom materialer og fremstillingsmetoder har udviklet sig over tid, er princippet det samme en´ central søjle, der understøtter trinene og gelænder der er understøttet af trinene. Det er en af grundene til, at spindeltrapper kan fungere i årtier. Men det er ikke kun konstruktionen, der bestemmer trappens levetid, men også hvor godt den modstår tidens virkninger. Levetiden påvirkes blandt andet af vejr, fugt og slid.

Welands spiraltrapper er varmgalvaniserede, en af de mest effektive metoder til at beskytte stål mod korrosion. Når stålet dyppes i smeltet zink, dannes et beskyttende lag, der dækker noget af materialet. Zinklaget beskytter fortsat stålet selv ved mindre ridser og skader og giver selvhelende korrosionsbeskyttelse. Resultatet er en trappe,, der i mange tilfælde står i årtier uden behov for vedligeholdelse, med en lav levetidsomkostning sammenlignet med andre korrosionsbeskyttelser.

50 års brug
Et klart eksempel på, hvordan konstruktion og varmgalvanisering holder over tid, er Tegnertornet uden for Gränna, også kendt som Skogstornet. Tårnet er 27 meter højt og byder på udsigt over fire landskaber. Men man skal arbejde lidt for udsigten, den spiralformede trappe op til tårnet har 144 trin. Tårnet blev bygget i 1977 på initiativ af journalisten og sportsudøveren Torsten Tegner. Mere end 50 år senere er trappen stadig i brug og har modstået vejr, svingende temperaturer og tusindvis af besøgende.

Et andet eksempel findes i den tidligere bryggeribygning ved Nissan i Halmstad, som senere blev omdannet til en kulturskole. Her er spiraltrappen gået fra at være en del af et industrielt miljø til at blive brugt i en offentlig aktivitet uden at miste sin funktion. Lignende eksempler findes rundt om i landet, fra industrielle faciliteter til offentlige miljøer, hvor spiraltrapper installeret i 70'erne og 80'erne stadig bruges dagligt.

For arkitekter, ejendomsejere og designere handler det ikke kun om, hvor længe en løsning varer, men også om, hvad den koster i løbet af dens levetid. Designs der fungerer i 50 år uden større ændringer, betyder lavere omkostninger, mindre nedetid og mindre behov for udskiftning. Selv efter årtiers brug kan materialet få nyt liv. Stålet kan smeltes om og genanvendes til nye produkter, hvilket gør varmgalvaniserede spiraltrapper til en langsigtet løsning, også set fra et cirkulært perspektiv.

Tegnertornet uden for Gränna

Kulturskolen i Halmstad